Bedst i Nordjylland 2019

Efter en spændingsfuld finale på Bryghuset Vendia den 14. maj, kunne vi med en 3 – 1 sejr over Restaurant Uafhængig stolt fejre titlen som Bedst i Nordjylland 2019.

“Vores dygtige medarbejdere har virkelig gjort det godt, og jeg er sikker på, at de tager det hele med, når de møder på arbejde igen. Det er et kæmpe skulderklap”, siger Michael Miv Pedersen. 

Michelin Guide 2019

I februar måned blev vi optaget i Michelin Guiden 2019 med en “Michelin Plate”, der med dens store anerkendelse gør os umådeligt stolte. Selvom det ikke blev til en decideret stjerne, kan vi med stor begejstring fejre, at vi har været med til at sætte Aalborg på Michelinkortet.

Derfor vil vi også blive ved med at promovere Nordjylland og de ildsjæle, der producerer samt leverer nogle af de mest fantastiske råvarer til vores restaurant. Såvel som vi vil fortsætte med at forbedre os og give vores gæster en oplevelse og bid af det nordjyske.

TAK for det store skulderklap, der går ud til hele holdet bag restauranten – en anderkendelse der uden tvivl giver gåpåmod!

Find guiden her. 

TABU – En tur i Nordjylland

På TABU har vi åbent fra onsdag til lørdag.
Konceptet er en fast onsdags- og torsdagsmenu, 5 retter inkl. 5 vine og snacks til kr. 850,-.
Fredag og lørdag skrues der yderligere op for oplevelsen og valget af råvarer, 6 retter inkl. 6 vine og snacks til kr. 1.250,-.
Alle dage er det desuden muligt at vælge i menuen, 3 retter og op – dertil at udforske et omfattende og personligt vinkort.
Vi har plads til et begrænset antal gæster pr. aften, ligesom der er mulighed for selskaber i ugens øvrige dage.
 
Vi søger nye og spændende nicheprodukter som supplement til de fantastiske producenter, vi allerede har samarbejde med.  Så har Du/ I en produktion af nordjyske nicheprodukter, er vi meget interesserede i disse for at gøre TABU endnu mere unik. Om det er spiseligt, drikkeligt eller dekorativt. Vi håber, I vil være med til at hjælpe os, og vi glæder os til at høre fra Jer.
 
Canblau Restaurant Glashuset Slagterbørsen Restaurant Tabu Ubat Veggie